MATERIALET
Det er glasfiberarmeret beton, som fremstilles af hvid cement og knust dolomit, der armeres med glasfibre. Det er et miljøvenligt og let materiale, der er ekstremt fleksibelt og formbart i produktionsprocessen, hvilket giver stor kreativ kontrol over form og finish.
Materialet sprøjtestøbes til tynde, lette elementer. der er nemme at håndtere og enkle at montere. Det er et hårdt materiale med en tæt overflade og dermed en holdbarhed, der kan modstå ekstreme vejrforhold.
BB fiberbetons mange muligheder strækker sig yderligere til finish, hvor farver, et naturligt udseende eller et fint glat udtryk blot er nogle af de mange tilvalg.
BB fiberbeton er godkendt som “Full Member” af den internationale brancheorganisation GRCA, hvilket indebærer årlig ekstern kontrol af, at vi følger de højeste kvalitetskrav til produktionen.
Bæredygtighed, holdbarhed og formbarhed. Det er de vigtigste fordele ved fiberbeton, der giver miljømæssige og økonomiske gevinster – og ikke mindst forøget arkitektonisk frihed.
Det er en miljøvenlig og grøn produktion med lavt energiforbrug og uden giftige materialer, og så kommer elementerne i meget tynde skaller, ofte 12 mm. Det betyder blandt andet, at man bruger mindre cement, som er den typiske miljøsynder. Derfor et rigtigt valg til et bæredygtigt byggeri.
Fiberbetons lethed gør dertil, at man kan reducere udledninger under transport betragteligt. Det kræver samtidig intet teknisk vedligehold og kan let afrenses,
så det fremstår som nyt. Fiberbeton er kort sagt et bæredygtigt materiale.
Se et udvalg af vores projekter.
materialedata
Produktion af BB fiberbetons elementer udføres og kontrolleres
i henhold til BB fiberbetons kvalitetsmanual.
Dokumentation kan rekvireres.
trykstyrke mpa
trækstyrke mpa
Bøjningstrækstyrke mpa
slagstyrke kj/m2
Brandteknisk klassifikation
BB fiberbeton tilfredsstiller kravene til klasse A materiale iht. DS 1065.1 og kan fremstilles ikke-brændbart.
designmuligheder
BB fiberbetons store formbarhed giver enestående muligheder for formgivning. Elementerne kan opsprøjtes i 3-dimensionelle forme, eller i plane forme og derefter foldes i flere planer, før de hærder. Metoderne kan kombineres.
Ved hjælp af gummiafstøbninger kan BB fiberbeton fremstille elementer til genskabning af tidligere tiders ornamenterede arkitektur.
farver
BB fiberbetons naturlige farver er marmorhvid. Materialet kan indfarves til for eksempel gullig sandstennuance, forskellige gråtoner samt efter specielle ønsker.
Endelig kan BB fiberbeton males med ønsket farve med vejrbestandig akrylmaling ligesom ekstremt udsatte steder kan behandles med imprægnering.
holdbarhed
Glasfiberarmeringen betyder, at BB fiberbeton opnår optimal sejhed og holdbarhed. Betydningen af mikrorevner elimineres, så vandtrængning og dermed forvitring undgås.
Vejrligets påvirkninger giver ingen ændring af farve og overflade.
overflader
BB fiberbeton elementer kan fremstilles med helt glatte overflader, med betonstruktur, sandblæste, børstet, rillet, med mønster i relief eller prægning i overfladen.
Styrke
BB fiberbeton har stor træk- og bøjningstyrke. Det muliggør fremstilling af meget store elementer i tynde dimensioner. Ved større elementer indbygges dog en afstivende stålramme.
vedligeholdelse
BB fiberbeton kræver ingen vedligeholdelse udover eventuel afvaskning på grund af miljøforurening så som sod.
Få sidste nyt fra BB fiberbeton
Hvis du vil vide mere om vores materiale og produktionsmetode